Richard Bentley
I denne artikel vil vi udforske Richard Bentley og dens indvirkning på samfundet. Richard Bentley er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i nyere tid, og dets implikationer spænder over en bred vifte af områder, fra teknologi til politik, kultur og økonomi. Igennem denne tekst vil vi analysere forskellige aspekter af Richard Bentley, fra dets oprindelse til dets nuværende konsekvenser, og vi vil undersøge dets indflydelse i forskellige sammenhænge, både lokalt og globalt. For fuldt ud at forstå dette fænomen vil vi også overveje ekspertudtalelser og udtalelser fra dem, der er blevet påvirket af Richard Bentley.
| Richard Bentley | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
27. januar 1662  Wakefield, Storbritannien |
| Død |
14. juli 1742 (80 år) Cambridge, Storbritannien |
| Ægtefælle |
Joanna Bernard (fra 1700) |
| Barn |
Johanna Bentley |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Wadham College, St John's College, Queen Elizabeth Grammar School |
| Medlem af |
Royal Society (fra 1695), Det Preussiske Videnskabsakademi |
| Beskæftigelse |
Teolog, diakon, universitetsunderviser, klassisk filolog, bibliotekar, antikhistoriker, forfatter, litteraturkritiker |
| Fagområde |
Teologi |
| Arbejdsgiver |
University of Cambridge |
| Arbejdssted |
Cambridge |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Fellow of the Royal Society |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Richard Bentley (født 27. januar 1662, død 14. juli 1742) var en engelsk teolog, klassisk filolog og kritiker.
Bentley skabte sig et ry ved udgivelsen af Epistula ad Joannem, eftersom han var så dygtig, at han kunne forbedre teksten mange steder. Han markerede sig selv ved sit arbejde om Phalaris' breve. Bentleys afhandling var et mesterligt bevis – skønt ikke alle delte konklusionen på daværende tidspunkt – på at brevene var usle forfalskninger, fyldt med anakronismer og skrevet på en dialekt ukendt for forfatteren, og det demonstrerede, at han ikke havde nogen virkelige rivaler, hvad angår tekstkritik og -kommentering noget steds i Europa på det tidspunkt.
En af de allervigtigste opdagelser inden for den klassiske filologi blev gjort af ham. Han opdagede med hensyn til Homer, at mange verselinjers metrum kunne forklares ved bogstavet digammas eksistens. Det var en af de allerstørste, hvis ikke den største opdagelse, angående Homer.
Bentley ville også forsøge at applicere sine tekstkritiske principper på Det Nye Testamente, men det blev ikke færdiggjort. Først i 1881 blev disse principper appliceret på Det Nye Testamente af B. F. Westcott og F. J. A. Hort. Han var altså rent idemæssigt halvandet århundrede forud for sin tid.
