Michel Chasles

I denne artikel vil emnet Michel Chasles blive behandlet fra forskellige perspektiver og tilgange. Michel Chasles er et emne af stor relevans i dag, som har fanget opmærksomhed hos eksperter, forskere og den brede offentlighed. Gennem historien har Michel Chasles været genstand for adskillige undersøgelser, debatter og refleksioner, der viser vigtigheden af ​​at forstå dens virkning og rækkevidde. I denne forstand er hovedformålet med denne artikel at analysere de forskellige dimensioner af Michel Chasles, hvilket giver et omfattende overblik, der giver læserne mulighed for at forstå dets betydning, implikationer og mulige konsekvenser på forskellige områder af samfundet. Derudover vil ny forskning og opdagelser blive præsenteret, der udvider vores forståelse af Michel Chasles, og tilbyder en opdateret og berigende vision af dette meget relevante emne.

Michel Chasles

Personlig information
Født Floréal Chasles Rediger på Wikidata
15. november 1793, 1793 Rediger på Wikidata
Épernon, Frankrig Rediger på Wikidata
Død 18. december 1880, 1880 Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Gravsted cimetière Saint-Chéron Rediger på Wikidata
Nationalitet Frankrig Fransk
Far Charles-Henri Chasles Rediger på Wikidata
Søskende Adelphe Chasles Rediger på Wikidata
Familie Pierre-Jacques-Michel Chasles (farbror/morbror),
Émile Chasles (næstsøskendebørn),
Philarète Chasles (fætter) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted lycée Louis-le-Grand,
École Polytechnique (fra 1812) Rediger på Wikidata
Elev af Siméon Denis Poisson Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society (fra 1854),
Société archéologique d'Eure-et-Loir (fra 1856),
Académie des sciences (fra 1851),
Kungliga Vetenskapsakademien,
National Academy of Sciences (fra 1864) med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetsunderviser, fysiker, matematiker, matematikhistoriker, geometer Rediger på Wikidata
Fagområde Projektiv geometri, geometri, harmonisk analyse Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Paris Universitet Rediger på Wikidata
Arbejdssted Chartres, Paris Rediger på Wikidata
Elever Gaston Darboux Rediger på Wikidata
Kendte værker Chasles' læresætning Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Æreslegionen (fra 1866),
Foreign Member of the Royal Society (1854),
Eiffeltårnets 72 indgraverede navne,
Copleymedaljen (1865),
Fellow of the American Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Michel Chasles (født 15. november 1793, død 18. december 1880) var en fransk matematiker.

Chasles, der havde gennemgået École polytechnique, blev 1841 professor i geodæsi og maskinlære ved denne skole; 1846 overtog han en for ham oprettet lærerplads i højere geometri ved Faculté des sciences i Paris, hvilken han beklædte til sin død. 1851 blev han Medlem af Académie des sciences. – Chasles arbejde falder overvejende inden for den moderne geometri. Ligesom tyskeren Steiner behandler han de simplere kurver og flader (særlig keglesnittene) væsentlig rent geometrisk ud fra sådanne definitioner, at man på alle de fundne resultater straks kan anvende den moderne geometris to store metoder: dualitet og projektion. Disse undersøgelser findes i Chasles' lærebøger: Traité de géométrie supérieure (1852, 2. udg. 1880) og Traité des sections coniques (1865), samt i hans berømte værk: Aperçu historique sur l’origine et le développement des méthodes en géométrie (1837). Dette sidste skrift er en videre udvikling af to geometriske afhandlinger, som 1830 blev prisbelønnede af akademiet i Bryssel, med en tilknyttet historisk oversigt, der er ledsaget af noter, af hvilke flere er betydelige geometriske afhandlinger. Chasles er skaber af nogle af antalsgeometriens vigtigste metoder, idet han har opstillet korrespondanceprincippet og teorien om karakteristikker ved systemer af kurver. Han har videre skrevet: Rapport sur les progrès de la géométrie en France (1870), Les trois livres de porismes d’Euclide (1860), hvori han forsøger at rekonstruere Euklids tabte værk, samt talrige afhandlinger. (Især i Comptes rendus de l’académie des sciences), i hvilke han foruden de nævnte emner også behandler andre, som stereografisk projektion, kinematik m.m. Nogle breve, som Chasles havde købt af en autografsamler, forledte ham til 1867 at opstille den påstand, at den almindelige tiltrækningslov ikke skyldtes Newton, men Pascal; først 2 år efter opdagede han, at brevene var falske.

Eksterne henvisninger